Børnehuset Astrup er en børnehave og vuggestue, som ligger i udkanten af landsbyen Astrup.
Børnehuset er placeret i naturskønne omgivelser, som vi i høj grad benytter i vores dagligdag. Vi har desuden Bøgstedskoven få meter fra børnehaven, som ofte bliver brugt i pædagogiske aktiviteter, og til små ture ud af huset.
Dagligdagen i Børnehuset:
Kl. 6.30 - 7.15 Vi spiser morgenmad. Børnehaven tilbyder Havregryn, og rugbrød samt smør og ost
Kl. 7.30 - 8.30 Børnene kan lege på de forskellige stuer, og har tid til at "lande" i børnehaven.
Kl. 8.30 - 9.00 Børnene bliver tilbudt formiddagsmad. Børnene har selv formiddagsmad med.
Kl. 9.30 - ca 10.45 Pædagogisk planlagte aktiviteter.Børnene har aktiviteter med den voksen der er tilknyttet den stue de går på. Hver gruppe har aktiviteter 1-2 gange om ugen. Aktiviteterne bliver planlagt ud fra et overordnet tema fra de pædagogiske læreplaner, som ligeledes skifter ca. hver tredje måned.
Kl. 11.00 -11.30 Vi holder samling på stuerne, og spiser madpakker sammen.
Kl. 12.00 - 14.00 Vi leger, så vidt muligt ude.
Kl. 14.00 - 14.30 Børnene bliver tilbudt eftermiddagsmad. Børnene medbringer en frugtpose, med deres egen eftermiddagsmad.
Kl. 14.30 - 16.30 Vi leger ude eller inde alt efter vind og vejr.
Praktiske oplysninger:
Tøj:
Da vi er meget ude er det vigtigt at børnene altid har tøj til alt slags vejr i deres garderober samt skiftetøj i deres skabe.
Fødselsdage:
Børnene må gerne, hvis I ønsker det holde fødselsdag i børnehaven. Det afholdes på den stue barnet går på, i sammenhæng med frokosten. Vi synger fødselsdagssang, hygger og barnet får en gave, som vennerne fra stuen har lavet til dem. Barnet skal ikke medbringe noget hjemmefra, vi serverer popcorn i børnehaven og i vuggestuen serveres der frugtstænger og rosiner.
Højtider:
I forbindelse med de forskellige højtider, såsom Fastelavn, Påske og Jul arbejder vi på samlingerne op til og under med emnet. Vi afholder fastelavnsfest i huset med udklædning og tøndeslagning. Til påske har vi påskeløb, hvor vi finder æg fra påskeharen, og afholder påskefrokost. Til jul tager vi i kirke til julegudstjeneste, vi har juleværksteder, spiser risengrød og tager på nisseløb hvor vi finder Julemanden i skoven.
Facebook: I kan også finde os på vores Facebookside her: Børnegården Vejlund - hvor vi løbende vil lægge billeder og små fortællinger fra vores hverdag ind.